Vestas får igen underskud: Klodens største vindmøllemager taber milliardbeløb i kvartalet

Verdens største vindmølleproducent, danske Vestas Wind Systems A/S, kommer ud af årets andet kvartal med et underskud på 230 millioner euro eller cirka 1,7 milliarder kroner. Det fremgår af Vestas' netop fremlagte regnskab. Underskuddet er 130 millioner euro ringere end i samme periode i 2023, mens omsætningen også forværres med godt 100 millioner euro til 3,3 milliarder euro. Vestas forsøger ellers ihærdigt at rejse sig fra milliardtabet i 2022, hvor selskabets underskud rundede 12 milliarder kroner. Det skyldtes overvejende en pludselig inflationskrise og fordyrende flaskehalse, der udhulede priserne i de kontrakter, Vestas allerede havde underskrevet med deres kunder. Kvartal for kvartal har selskabet siden forsøgt at genrejse sig i takt med, at der blev indgået inflationssikrede kontrakter om nye vindmølleleverancer. En milepæl blev nået med årsregnskabet for 2023, hvor der igen var sorte tal på bundlinjen med et overskud på 582 millioner kroner efter skat. Af samme grund gik der mandag en moderat panik gennem markedet, da vindmøllegiganten pludselig udsendte en fondsbørsmeddelelse, hvor forventningerne til 2024 blev nedjusteret. Kommunikation sendte aktien ned Nærmere bestemt fortalte Vestas, at det forventede en overskudsgrad på mellem fire og fem procent mod tidligere fem og seks procent. Aktien faldt på dagen med over syv procent. Det skyldtes særligt, at nedjusteringen ikke skyldtes det, analytikere og investorer havde forventet. Det var nemlig Vestas' historisk indbringende serviceben, der var kommet i problemer. Altås den del af forretningen, hvor Vestas tjener penge på at vedligeholde de vindmøller, de sælger. »Inflationsindeksering er fortsat en nøglemekanisme til at beskytte rentabiliteten i ordrebogen. Imidlertid påvirker justeringer af planlagte omkostninger den nuværende rentabilitet i Vestas’ servicesegment,« som det lidt snørklet lød fra Vestas. Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, lyder oversættelsen, at Vestas rent regnskabsteknisk først indtægtsfører omsætningen i takt med, at de afholder omkostningerne. Og når omkostningerne stiger, skal den tidligere omsætning nedreguleres. »Men det var måske lidt svært at forklare. Og der kom noget usikkerhed om, hvad det kunne få af langsigtet betydning,« siger han. Fremgang i kerneforretningen Tirsdag steg aktien dog igen med 3,5 procent. En korrektion, der formentlig afspejler, at det stadig går fremad i Vestas' kerneforretning, som er vindmøllesalget. »Nedjusteringen lød på 300 millioner euro i serviceforretningen, men de nedjusterede samlet kun med 85 millioner euro,« som Jacob Pedersen forklarer. »Og det er jo en indikation af, at Vestas ligger betydeligt foran forventningerne i Power Solutions (vindmølledivisionen, red.).« Og det er også tilfældet. For i kerneforretningen går det også alt andet lige godt, melder selskabet i forbindelse med onsdagens regnskab. Vestas har i kvartalet fået ordrer i bogen på nye vindmøller til en kapacitet på godt 3,6 gigawatt, hvilket er en forbedring på 54 procent fra andet kvartal sidste år. Det betyder, at selskabets vinddivison akkurat sniger sig op i sorte tal med et positivt driftsoverskud på 19 millioner euro. »Vi fortsætter med at eksekvere på vores strategi for at opbygge yderligere momentum og fastholde vores lederskab i branchen, og vi vil gerne takke vores kunder, medarbejdere og aktionærer for deres urokkelige støtte og passion for at drive Vestas og energiomstillingen fremad,« udtaler Vestas' topchef, Henrik Andersen, i regnskabet. Opdateres … https://www.berlingske.dk/virksomheder/vestas-faar-igen-underskud-klodens-stoerste-vindmoellemager-taber